Strategier

Forsyningstilsynets strategi for 2022-2024

Med strategien "En velfungerende forsyningssektor" har vi sat de overordnede rammer og den gennemgående retning for vores arbejde for perioden 2022-2024.

Vision

Effektiv forsyning til gavn for et klimaneutralt samfund og forbrugerne.

Mission

Vi skaber rammer for en velfungerende forsyningssektor.

Strategiens fem indsatsområder

Strategien for 2022-2024 udpeger fem indsatsområder, hvor vi vil gøre en ekstra indsats i de kommende år.

De fem indsatsområder er:

  • Effektiv myndighed
  • Inddragende dialog
  • Synlig effekt
  • Fagligt udsyn
  • Høj arbejdsglæde

Læs forsyningstilsynets strategi her

Forsyningstilsynets tilsynsstrategi

Forsyningstilsynet har udarbejdet en tilsynsstrategi. Strategien sætter rammen for, hvordan vi tilrettelægger vores tilsyn og anvendes på tværs af Forsyningstilsynet på både el-, gas-, varme-, og affaldsområdet.

Tilsynsstrategien bliver brugt i forbindelse med de tilsynsopgaver, som vi igangsætter af egen drift. Derfor vil strategien ikke erstatte de løbende kontrolaktiviteter og andre opgaver vi har med f.eks. godkendelser af anmeldelser, behandling af klager eller fastsættelse af indtægtsrammer.

Strategien er et redskab, der skal styrke den måde, som Forsyningstilsynet går til tilsynsopgaver, der indeholder et særligt risikoelement. Det kan være i form af større sandsynlighed for at konstatere regelbrud, eller hvor konsekvensen af regelbrud er mest alvorlige for forbrugerne.

Tilsynsstrategien vil blive implementeret i hele Forsyningstilsynet i løbet af efteråret/vinteren 2023.

Læs forsyningstilsynets tilsynsstrategi her

Hent Forsyningstilsynets strategier her